Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Musik i Domkirken

 

18/8 kl. 19.30: Organist Henry Fairs

Koncert med en af verdens førende orgelsolister den britiske organist Henry Fairs. Han kombinerer arbejdet som professor ved musikkonservatoriet I Birmingham og Leipzig med karrieren som koncertorganist.

Henry Fairs er en rutineret organist og har vundet 10 internationale orgelkonkurrencer samt turneret i hele verden ved orgelfestivaler.

25/8 kl. 19.30: Vibeke Vanggaard

Orgelkoncert med Vibeke Vanggaard

Den canadiske organist Suzanne Ozorak har måttet melde afbud pga. corona-situationen. I stedet spiller Maribo Domkirkes domorganist den afsluttende koncert. Der vil kunne høres musik af Bach, Max Reger og Erling D. Bjerno.

 

 

Tirsdag den 8. september kl. 19.30

Fri entré

Sange om Sorg

- en personlig koncertoplevelse om at miste  

 Therese Fabricius og Martin Seier har siden 2018, efter Therese Fabricius mistede sin far, skabt musik med personlige skildringer af sorgens væsen. Ønsket er at skabe en eksistentiel samhørighed gennem musikken i et rum, hvor man kan være privat med sin sorg – i fællesskab med andre. Vi kan opleve at være ensomme i sorgen, men vi behøver ikke at være alene.

 ”Det lykkedes duoen Therese Fabricius og Martin Seier at ramme Natkirkens ånd og skabe en varm eksistentiel samhørighed gennem musikken og teksterne, så aftenen løftede sig til sådan en smuk oplevelse for alle, der deltog. Jeg giver hermed ’Sange om Sorg’ mine varmeste anbefalinger” PRÆST SIGNE MALENE BERG / VOR FRUE KIRKE KØBENHAVN 

”Therese Fabricius’ fine tekster ser sorgen indefra og er meget personlige – men netop derfor også noget, der angår alle mennesker. De lægger i den grad op til refleksion over tab, sorg og svigt, men også om livskraft, kærlighed og alt det, der gør livet værd. Vekselvirkningen mellem refleksioner og musik gør det til en bevægende og tankevækkende oplevelse for tilhørerne” PRÆST PETER NEJSUM, BRØNSHØJ KIRKE 

Med duoen Sange om Sorg vil publikum opleve en personlig fortælling med sange fra datter til far som aldrig blev sunget mens tid var. Duoen vil dele gavmildt ud fra et sted midt i sorgen ved at lade hjertet kæmpe, sorgens fugl synge og en dør stå på klem til håbet.

Vokal: Therese Fabricius / keyboards & piano Martin Seier 

Lyt til musikeksempler her: https://theresefabricius.dk/portfolio/musik/

Fredag d. 13. november kl. 20.00

Koncert med Poul Krebs

Dørene åbnes kl. 19.00

Billetter á 325,- kr. kan købes her:
https://billet.musik.dk/event/poul-krebs-akustisk-kirketurn-2020/maribo-domkirke/1486854